2.2.8

News

  • General
CMS - 2.2.8 - Flin Flon
 

Om mig

Mit navn er Inga Holm, jeg er født i Ladelund i 1937, gik i Ladelund Skole.

Min far hed Brøgger Holm og min mor Maren.

I 1958 rejste jeg til København som ung pige i huset. De syntes dog, at jeg skulle blive lægesekretær, hvilket jeg så har været fra 1960 til 1998. Jeg elskede dette job i alle årene, men valgte dog at stoppe som 60 årig, da jeg skulle til at opleve noget andet. Jeg dyrkede en del yoga og besøgte min datter i Los Angeles ret ofte.

Min veninde Tove, som jeg har kendt, siden vi var 16 år gamle, foreslog i 2001, at jeg besøgte hende i Rold, da Arne, som jeg var forelsket i som 16-årig, var blevet enkemand i 2000.

Jeg tog mig sammen i 2003, og så startede pendleriet mellem Rold og Allerød, og det endte med, jeg flyttede hertil 1. januar 2004, hvilket jeg absolut ikke har fortrudt.

Det havde stået i mine stjerner, at jeg var kreativ, hvilket jeg nu aldrig har følt, men nu skulle det afprøves, og jeg meldte mig til malerkursus i Arden. Jeg føler mig bestemt ikke kreativ, men vi har det fantastisk sjovt, og jeg går stadig til maling. Flere af mine venner har ønsket malerier i fødselsdagsgave osv., men ellers har jeg udstillet i Kulturhuset i Arden sammen med de andre kursusdeltagere og i Arden Sognegård, i Lægehuset i Arden og fra den 12. september til 30. december 2014 udstillede jeg i Mosskov Pavillonen. Lige nu har jeg to malerier til udstilling i Kulturhuset sammen med andre lokale kunstnere.

Previous page: Forside  Next page: Galleri - billeder 

 
www.000webhost.com